Bækkenbundsmuskler

Sunde og stærke bækkenbundsmuskler er alfa omega for alle kvinder. Mange kvinder klager over inkontinens, nedsunken livmoder, ”slap” fornemmelse i bækkenbunden og manglende sex-nydelse eller orgasmer. Det sker, når bækkenbundsmusklerne mister deres naturlige tone og styrke.

Bækkenbunden kort forklaret

Bækkenbunden består af en række skeletmuskler, hver med sin egen funktion. Musklerne hjælper ikke kun med at du kan holde på urin og afføring indtil du er i nærheden af et toilet, men bidrager også til at understøtte organerne i bækkenet: blære, livmoder og endetarmen. Bækkenbunden sørger også for den seksuelle nydelse.

Sammen former bækkenbundsmusklerne en ”hylde”. Blære, livmoder og øverste halvdel af endetarmen er placeret på denne hylde. Der er åbninger i bækkenbundens hylde, der tillader urinrøret vagina og endetarmen at passere igennem. Alle naturligt forekommende huller i hylden er fyldt med blødt væv.

Stærke bækkenbundsmuskler

I en sund bækkenbund arbejdes der konstant på at holde bækkenbunden ” stiv “. Med andre ord , hvis vi kunne sætte vores tommelfinger på bækkenbunden og trykke den ned ville den ikke give sig synderlig meget. Når vi bevæger os rundt, arbejder de små fibre endnu hårdere for at opretholde den stive hylde. Dette er især vigtigt, når der kommer et pludseligt og hårdt pres oppefra på bækkenbunden, som f. eks når vi hoster, nyser, løber eller hopper.

Når et pludselig pres kommer oppefra, løfter hylden i bækkenbunden sig, så organerne i underlivet bliver stabiliseret. Når organerne er stabiliseret er der mindre chance for lækage fra enten blære eller tarm. Den stabiliserende rolle hjælper også til at forhindre at det bløde væv bliver udstrukket.

Den smarte hylde i bækkenbunden kan også ændre længde. Når musklerne trækker sig sammen under en sammenknibning bliver urinrøret, skeden og endetarmen presset sammen . Det er det, der sker, når vi laver knibeøvelser. Uanset om bevægelsen er bevidst eller ubevidst forhindrer den lækage fra blære og tarm. Under samleje øger sammentrækningerne i musklerne den seksuelle nydelse ved at knibe om vagina og klitoris.

Svage bækkenbundsmuskler

Bækkenbundsmusklerne fungerer på samme måde som alle andre muskler i din krop. De mister deres styrke og bliver svage i takt med alder, sygdom eller overdreven belastning (f.eks ved graviditet, fødsel, overvægt osv).

Ifølge undersøgelser lider hver fjerde kvinder med inkontinens, og tallet er endnu højere for nybagte mødre: 40% af nybagte mødre lider af stressinkontinens (Kilde: Jordemoderforeningen). Hos kvinder i overgangsalderen er det hver tredje kvinde, der lider af stressinkontinens.
> Læs mere om inkontinens.

Bækkenbundsmusklerne er vigtige for kvinders seksuelle nydelse.  Sunde muskler sørger for en øget blodgennemstrømning til nerverne, vagina og klitoris. Samtidig er det disse muskler, der frembringer orgasmen. Kvinder, der har svage bækkenbundsmuskler kan have problemer med at opnå orgasme, døje med skedetørhed og manglende nydelse under sex.
> Læs mere om bækkenbundsmusklernes påvirkning af sexlivet

Træning af bækkenbunden

Bækkenbundsmusklerne er almindelige skeletmuskler (Skeletmuskulaturen udgør 80 % af kroppens samlede muskelmasse. De to andre typer muskulaturer i kroppen er hjertemuskulaturen og de glatte muskler) og vil derfor tilpasse sig til styrketræning på præcis samme måde som andre muskler i din krop.

Dine bækkenbundsmuskler skal trænes på samme måde som de øvrige muskler i kroppen. Formålet med styrketræning af bækkenbundsmusklerne er bl.a. at give støtte til bækkenet ved at løfte bækkenbunden, så den er placeret højere oppe i bækkenet, og samtidig øge muskelmassen og fastheden i bækkenbundsmusklerne og bindevævet. Dette vil gøre sammentrækningerne i bækkenbundsmusklerne stærkere og forhindre nedsynkning ved belastning.

Bækkenbundsmuskler bør trænes med øget belastning (= progressiv modstand), hvilket gøres ved hjælp af en bækkenbundstræner som Kegelmaster. Det er den mest effektive måde at opnå stærke muskler på, også i bækkenbunden.
> Læs mere om bækkenbundstræning med øget belastning