Kaffe og inkontinens

De fleste mennesker får dagligt indtaget en masse koffein. Koffein findes i kaffe, te, cola, energidrikke og chokolade, i smertestillende håndkøbsmedicin – og endda også i den koffeinfrie kaffe. Men på trods af sine ellers gavnlige egenskaber, viser forskning at 3 kopper kaffe om dagen kan føre til inkontinens.

Ifølge en større undersøgelse fra 2010 øger et stort dagligt koffeinindtag risikoen for urininkontinens, hvis du er kvinde. Risikoen for at udvikle inkontinens stiger med hele 70%, så snart dit koffeinindtag overstiger 329 mg/dagen, hvilket svarer til blot 3 kopper kaffe.

Koffein findes også i te, sodavand, chokolade, fødevarer og visse lægemidler, og dermed kan du hurtigt indtage mere koffein end du er klar over.

Undersøgelse entydig: koffein fører til inkontinens

Tidligere forskning har vist modstridende resultater, når det gælder koffein og blæreproblemer, men undersøgelsen fra 2010 fastslår entydigt, at koffein fører til inkontinens.

1356 kvinder i alderen 20-85 år blev bedt om at føre dagbog over hvad de indtog på to forskellige dage, og besvarede spørgsmål om deres blærefunktion. Resultatet viste, at et moderat indtag af koffein, defineret med ca. 182 mg/dagen, ikke forøgede risikoen for at udvikle inkontinens, men det gjorde alt over 329,5 mg/dagen svarende til 3 kopper kaffe.

Nårt koffein øger risikoen for inkontinens skyldes det, at stoffet virker vanddrivende, hvilket øger mængden af urin, der dannes i blæren Samtidig stimulerer koffein blæremusklerne, så de bliver overaktive, hvilket gør, at åbnings- og lukkemekanismen ikke fungerer som den skal.
> Læs mere om overaktive blæremuskler og inkontinens

Andre undersøgelser om kaffe og inkontinens

Undersøgelsens resultater bakkes op af et andet forskningsprojekt fra University of Pennsylvania School of Medicine. Også her fandt man, at høje niveauer af koffein er forbundet med urininkontinens. Resultaterne gav dog ikke svar på om  hvorvidt koffein udløser eller blot forværrer en eksisterende inkontinens.

Forskningsprojektet peger på, at kvinder med inkontinens ideelt set bør undgå enhver form for koffein, men at det for nogle kvinder kan gradbøjes til en enkelt lille kop kaffe. For kvinder, der ikke i forvejen lider af inkontinens, anbefales de at holde sig til to kopper kaffe om dagen, hvor den ene kop dog bør være koffeinfrie (som stadig indeholder koffein, men dog i mindre mængder).

Inkontinens

Urininkontinens påvirker mere end 400.000 danskere, hvoraf hovedparten er kvinder. De fleste kvinder udvikler inkontinens som følge af belastning af musklerne under graviditet og fødsel, og igen når de når overgangsalderen, hvor de hormonelle forandringer i underlivet påvirker musklerne.

Mange kvinder tror fejlagtigt, at inkontinens er en naturlig del af at blive ældre, hvilket ikke er korrekt. Inkontinens er ikke en acceptabel konsekvens af at være gravid, have født eller være kommet i overgangsalderen. Inkontinens skyldes svækkede bækkenbundsmuskler, og ligesom ved de øvrige muskler i kroppen kan bækkenbundsmusklerne let trænes op til øget styrke. Det kræver dog, at du træner musklerne korrekt ved hjælp af øget belastning.